|
Forside
Her
bor vi
Mine
hunde
Forgængerne
Avl
og opdræt
Om
racen
Spor
BARF
Littaratur
Links
© Susanne Tinzmann
|
Standarden
for den Karelske Bjørnehund
Standard
FCI Standard af 12.03.1999 (GB) Nr. 48
Oprindelsesland: Finland
Anvendelse: Racen bruges
hovedsagelig ved jagt på elg og bjørn, idet den 'stiller' vildtet. Den
er en ivrig jæger, meget selvstændig, men samarbejder under jagten og
markerer vildtet ved sin gøen. Dens sanser - især lugtesansen - er
skarpe, og racen er velegnet til større vildt. Den har meget god sted-
og retningssans.
Klassifikation: FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig
type),
Sektion 2 (Nordiske jagthunde).
Med brugsprøve i Sverige, Norge og Finland..
Historie: Man anser Komi-hunden, også kaldet Zyrernes hund, for
at være ophav til racen. Den grundlæggende stamme har dog sin
oprindelse i Ladoga's Karelien, i Olonets og Russisk Karelien, hvor
racen blev brugt til jagt på al slags vildt. Opdrættet begyndte i 1936
med det mål at skabe en robust hund, der giver hals for storvildt. De første
standard blev fastlagt i 1945, og de første hunde blev registreret i
1946. l dag er racen almindelig i Finland.
Helhedsindtryk: Middelstor, robust af bygning og stærk, kun en
smule længere end skulderhøjden, med tæt pels og opretstående ører.
Proportioner: Kropslængden er kun en smule længere end skulderhøjden.
Kroppens dybde måler omtrent halvdelen af skulderhøjden. Forholdet
mellem længden af næseparti og skalle er ca. som 2 til 3. Skallen har
omtrent samme længde, bredde og dybde..
Temperament: Ligevægtig, en smule reserveret, modig og
vedholdende. Den er meget selvsikker og kan være aggressiv over for
andre hunde, men aldrig over for mennesker. Den har et højt udviklet
kampmod.
|
Hoved |
Set forfra af trekantet form. |
|
Skalle |
Bred, set forfra og i profil en
smule konveks, bredest mellem ørerne. Pandefuren er knapt synlig.
Øjenbrynsbuerne er kun ganske let udviklede. |
|
Stop |
Ikke meget udtalt, ret langt og
gradvis buet mod skallen. |
|
Næse |
Stor og sort. |
|
Næseparti |
Dybt, kun ganske let aftagende
mod næsen. Næseryggen er lige. |
|
Læber |
Ret tynde og stramme. |
|
Kæber,
bid |
Kæberne er meget stærke. Tænderne
er veludviklede og regelmæssige, med normalt tandsæt.
Tæt saksebid. |
|
Kinder |
Kindbensbuerne er kraftige. |
|
Øjne |
Ret små og ganske let ovale.
Brune i forskellige nuancer, aldrig gule. Udtrykket er vågent og
ildfuldt. |
| Ører |
Opretstående, ret højt ansatte
og middelstore, med let rundede spidser. |
|
Hals |
Muskuløs,
middellang og buet, beklædt med rigelig pels. Uden løs halshud. |
|
Krop |
|
Manke |
Klart defineret, især hos
hanner, mindre markeret hos tæver. |
|
Ryg |
Lige og muskuløs. Kort og
muskuløs. |
|
Lænd |
Kort og muskuløs. |
|
Kryds |
redt og stærkt, let skråtstillet. |
|
Bryst |
Rummeligt, ikke alt for bredt,
ret langt og med dybde omtrent til albuerne. Ribbenene er let hvælvede.
Forbrystet er klart synligt, men ikke alt for bredt. |
|
Underlinie |
Ganske let optrukken. |
|
Hale |
Højt ansat, middellang og båret
i en bue op over ryggen, således at halespidsen rører kroppen
enten på en af siderne eller på ryggen. Medfødt stumphale er
tilladt. |
| Lemmer |
| Forpart |
|
Generelt |
Kraftig med stærke benstammer.
Set forfra lige og parallelle forben.
Overarm og skulderblad har
samme længde. Underarmen er en smule længere. |
|
Skuldre |
Forholdsvis skråtliggende,
muskuløse. |
|
Overarm |
Let skråtstillet og stærk. |
|
Albuer |
Peger direkte bagud, placeret i
en lodret linie fra skuldertoppene. |
|
Underarm |
Stærk og lodret stillet. |
|
Mellemhånd |
Middellang, let skråtstillet. |
|
Forpote |
Tæt sluttede, godt hvælvede,
rundagtige og peger fremad. Trædepuderne er elastiske, og deres
sider er beklædt med et tæt hårlag. |
| Bagpart |
|
Generelt |
Stærk og muskuløs, set bagfra
lige og parallelle bagben. Forkanten af bagbenene danner en jævn
bue. |
|
Overlår |
Bredt og langt, med stærke
muskler. |
|
Knæ |
Lige fremadrettet, middel
vinklet. |
|
Underlår |
Langt og muskuløst. |
|
Haseled |
Lavt ansat, med tydelig
vinkling. |
|
Mellemfod |
Kort, stærk og fodret stillet. |
|
Bagpote |
Tæt sluttede, en smule længere
og ikke så hvælvede som forpoterne. Trædepuderne er elastiske,
og deres sider er beklædt med et tæt hårlag. |
|
Bevægelse |
Let, jordvindende og ubesværet.
Skifter let fra trav til galop, som er den mest naturlige gangart.
Benene bevæges parallelt. |
|
Hud |
Stram overalt, uden folder eller
rynker. |
|
Pels |
|
Hårlag |
Yderpelsen er grov og lige. På
hals, ryg og øverst på baglårene er pelsen længere end på
kroppen i øvrigt. Underulden er blød og tæt. |
|
Farve |
Sort, kan være mat eller have
en brunlig nuance. De fleste Karelere har klart afgrænsede, hvide
aftegninger på hoved, hals, bryst, bug og ben. |
|
Størrelse |
ldealhøjde for hanner 57 cm,
for tæver 52 cm. Tolerance +/- 3 cm. |
|
Vægt |
Hanner 25 - 28 kg, tæver 17 -
20 kg. |
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl,
hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til
afvigelsens omfang.
-Let knoglebygning.
-Smal skalle.
-Stærkt hvælvet pande.
-Spinkelt, spidst næseparti.
-Gule øjne.
-Bløde ører eller "flagermusøre".
-Løs halshud.
-For dybt eller tøndeformet ribbensparti.
-Halen lige eller for lidt buet.
-Stejle skuldre.
-Stejle haser og flade poter.
-Vildtkløer på bagbenene (NB! Fjernelse af Vildtkløer er forbudt i
Danmark)
-Bølget pels.
-Pelsfarven overvejede hvid med sorte eller ulvegrå aftegninger.
Diskvalificerende fejl:
-Over- eller underbid.
-Glasøjne.
-Ørerne hængende eller kipører.
-Andre pelsfarver end tilladt efter standarden.
-Aggressivitet over for mennesker.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en
alvorlig fejl
Standarden udgivet af FCI 12 MARTS 1999
Oversættelsen godkendt af DKKs Standard Komité
FEBRUAR 2000
NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK NOVEMBER 1994
|