|
Karhuniemen
Kennel |
||
|
Forside © Susanne Tinzmann |
Om at gå spor med sine hunde.
Den karelske bjørnehund er ikke bare en jagthund, den er en storvildthund, hvis måde at jage på slet ikke passer til danske forhold. Derfor bliver den heller ikke brugt til jagt her i landet. For at bevare hundens jagtinstinkter og gode sporegenskaber er det en god idé at gå spor med den i stedet. Det er der flere og flere, der gør, deriblandt jeg selv. Alle mine hunde elsker det og vi har tilbragt mange spændende, sjove og inspirerende timer i skoven både alene men også i højeste grad sammen med andre hundefolk, som også går spor. Der findes flere typer spor men da bjørnehunden jo er en jagthund, er det nærliggende at gå slæbespor og blodspor. Foruden at stimulere hunden mentalt er der også det interessante ved disse typer spor, at der findes sporprøver afholdt af Spidshundeklubben, som man kan gå op til. Det drejer sig om de tre typer spor : Kaninslæb, Schweisspor og Vildtspor. For at kvalificere sig til vildtsporprøverne er det dog nødvendigt at bestå enten 1000 m kaninslæb eller 400 m schweissspor med en førstepræmie. Kaninslæb : Der er to typer kaninslæb – 400 m og 1000 m. For at få adgang til 1000 m-prøven kræves det, at man har bestået 400 m-prøven med en førstepræmie. For begge sportyper gælder det, at der bør være minimum to 90 graders knæk i løbet af sporet. Der bruges en frisk kanin, som trækkes mod hårene for at give mest fært. Kaninen gnides godt rundt på startstedet og der pukkes nogle totter hår af, som lægges på startstedet. Derefter trækkes kaninen til slutstedet, hvor den efterlades. Schweissspor : Schweissporprøven er en prøve på 400 m blodspor ( schweiss betyder blod ) med to knæk og hvor blodet har ligget i ca. tre timer. Vildtspor : Vildtsporprøven er opdelt i tre klasser : Klasse I + II + III. Ved Klasse I-prøven skal der være tre knæk samt et ophold på 10 m uden blod. Ved Klasse II-prøven skal der være fire knæk samt to ophold på 10 m uden blod – det første umiddelbart efter 1. knæk, det andet på en lige strækning. Endvidere etableres der i forlængelse af sidste knæk en wiedergang på 15 m. Ved Klasse III-prøven, som er opbygget som Klasse II, skal hund og fører selv finde starten på en ca. 50 m lang linie, der er markeret mellem to tydelige markeringer. Alle vildtsporene er 600 m og afsluttes med et skind af klovbærende vildt. Til prøverne bruges vildtblod, der dryppes fra en flaske eller duppes på jorden med en svamp fastgjort til en kæp med ca. 1,5 meters afstand. Til brug ved sportræning kan man enten bruge sporhalsbånd eller –sele. Da bjørnehunden, som de fleste andre jagende spidser, er en ret hurtig sporhund, bruger jeg ( og de fleste andre ) sele, da man derved forstyrrer hunden mindst muligt, når den trækker, og når sporlinen evt. sidder fast i noget krat. Sporlinen skal være minimum 8 meter lang men en 10 m-line anbefales. Selv synes jeg, at en rund line af læder er at foretrække, da den glider lettere gennem krat og grene end en line af stof eller nylon, som har tilbøjelighed til at sno sig omkring grene og stubbe og sidde fast. |
|
|
|
||
